Haver til salg

Er du interesseret i at have en kolonihave, er der jævnligt haver til salg.

Fem overvejelser inden du køber kolonihave:

1. Elsker du at knokle i haven?
En hyggelig have kræver en løbende arbejdsindsats. Hækken skal klippes, græsset slås, selv de mest vedligeholdelsesfrie staudebede skal luges lidt, og det meste spiselige skal vandes en del. Og det er bare nemmest at tage sig sammen til, hvis du opfatter det som en hobby og ikke en pligt.

 

2. Har du plads i dit liv?
En kolonihave lægger beslag på tid og hjernekapacitet, og hvis begge dele i forvejen er fuldt booket op, og du ikke har lyst eller mulighed for at nedprioritere noget andet – ja så vil kolonihaven hurtigt blive en stressfaktor i stedet for et fristed.

 

3. Synes du foreningsliv er sagen?
‘Er der ikke vildt mange regler?’ er et af de spørgsmål folk altid stiller, når de hører, at vi har kolonihave. Og jo, en kolonihaveforening er et minisamfund med skrevne og uskrevne regler, skikke og traditioner. Og ændringer kræver ofte, at du sætter dig grundigt ind i historikken og så ellers tager det lange seje træk via generalforsamlinger, arbejdsdage og forhandlinger over hækken. Trives du ikke i sådan et miljø, er du måske mere til et sommerhus.

 

4. Kan du overskue to husholdninger?
Jeg drømmer nogle gange om en præmiehusholdning med storindkøb, faste vaskedage, bagning af surdejsbrød og et totalt fravær af madspild. Og det går såmænd meget godt (måske lige bortset fra surdejsbrødet …) om vinteren. I havesæsonen går vi lidt længere i det samme tøj, spiser lidt mere rugbrød til aftensmad og bruger en del flere penge på panikindkøb i kiosken. Den slags slinger i valsen er nok desværre uundgåeligt, hvis du har kolonihave.

 

5. Kan du lide at leve tæt?
Selv den mest veludstyrede kolonihave er sjældent mere end 40-50 m2, måske med sovesofa i stuen, køjesenge på børneværelset (hvis der er sådan et …), måske med bad på græsplænen og toilet i baghuset. Du skal med andre ord være forberedt på at komme tæt på din familie – hvilket helt bestemt også har din charme.

 

Lige nu er følgende haver til salg:

Have 17

Have 20

Have 40

Have 48

Have 64

 

 

 

 

 

 

Se opslag i tavlen på klubhuset.

Der er også salgsopslag på facebooksiden, som du finder her:

https://www.facebook.com/pg/FritidshaveforeningenEriksminde

 

 

 

Inden haven kan overdrages skal den vurderes.

I forbindelse med haveoverdragelsen skal der skrives overdragelsespapirer, det koster 1000 kr. som går til indmeldelse i Kolonihaveforbundet.